Målrettet vejledning

Tryg graviditet

Øget livsglæde

Det gør en erhvervsjordemoder for dig som gravid

Når din arbejdsplads tilbyder at forkæle dig med en erhvervsjordemoder, kan du glæde dig til en god graviditet. Med et tæt forhold til din egen personlige jordemoder – som kommer til dig – kan du se frem til få eller ingen gener i en sund og glad graviditet. Netop, som du ønsker dig.

Du behøver ingen anden jordemoder end din erhvervsjordemoder. Du får langt flere konsultationer, mere tid, helt individuel vejledning og et nært forhold til erhvervsjordemoderen. Der er ingen problemer med at kombinere din almindeligt tildelte jordemoder med din erhvervsjordemoder – det er blot ikke nødvendigt.

Din erhvervsjordemoder rådgiver og vejleder dig under graviditeten. Du kan få svar på dine mange spørgsmål, og hun har naturligvis tavshedspligt. Det er endda muligt at lade din erhvervsjordemoder følge dig, når du går på barsel. 

Ydelserne er målrettet til, at du skal have det bedst muligt i din graviditet. Du får en række graviditetsundersøgelser, der har fokus på, at du er fysisk sund og føler dig tryg ved det, der sker i din krop. Du får personligt tilpassede programmer for kost, træning og særlige graviditetsøvelser. Du bliver altså udstyret med redskaber, som du også kan udnytte i lang tid efter graviditeten.

Du får også adgang til et onlineunivers med øvelser, gode råd, ergonomiske vejledninger, afslapningsøvelser m.m. – alt, hvad du skal bruge til en glad graviditet.

Bedst af alt: Din erhvervsjordemoder kommer til dig. Ikke omvendt. 

Fædre og erhvervsjordemoder

Selv med kvantespringene inden for videnskaberne skal der stadig sædvanligvis to til at skabe et nyt lille barn. Den gravide kvinde får naturligt nok megen opmærksomhed, information og hjælp. Men hvad med de kommende fædre? Selvom det ikke kan ses på dem, at de snart bliver fædre, har de ofte masser af spørgsmål og følelser.

De vordende fædre tager i dag stor del i graviditeten, de har dog ikke noget sted at henvende sig med de spørgsmål og bekymringer, der naturligt opstår hos dem. Det kan skabe utryghed og øger risikoen for jobskifte i forbindelse med partnerens graviditet. Derfor tilbyder Erhvervsjordemoder at inddrage fædrene.

Erhvervsjordemoder tilbyder lukkede sidst-på-dagen seminarer i virksomheden for kommende og nybagte fædre. Her tager vi hul på alle de typiske spørgsmål og taler eksempelvis om faderens rolle under graviditeten, hvordan man støtter sin gravide kone/kæreste og om faderen og det spæde barn.

At give fædrene talerum vil reducere deres risiko for bekymring og fødselsdepression.